Hvordan kommer man ind i
systemet (logger på)?
Man går ind på internetadressen www.noiers.dk/stautrup-tennis
og klikker på linket ”Online banereservation” i højre side. Herefter skal man
indtaste sit medlemsnr. og kodeord. Kodeordet er det samme som medlemsnummeret,
indtil du evt. selv ændrer kodeordet.
Hvordan ændrer man sit kodeord?
Du kan ændre dit kodeord ved at klikke på linket ”Ændre kodeord”, når du er
logget ind på reservationsskemaet.
Hvad gør man, hvis man glemmer
sit kodeord?
Hvis du som en del af dine medlemsoplysninger har registreret din e-mailadresse, kan du få tilsendt dit kodeord til e-mailadressen ved på login-siden at klikke på linket ”Glemt kodeord?”
Hvis du ikke har registreret din e-mailadresse i dine medlemsoplysninger, skal du henvende dig til et af bestyrelsesmedlemmerne, som så vil ændre dit kodeord til at være det samme som dit medlemsnr.
Hvordan ser og retter man egne
medlemsoplysninger?
Du kan se og rette dine egne medlemsoplysninger ved at klikke på linket ”Se/ret
dine medlemsoplysninger”, når du er logget ind på reservationsskemaet.
Hvad viser reservationsskemaet?
Hvide felter = Ledige tider
Grå felter = Passeret tid (ikke fri til reservation)
Gult felt = Egen reservation
Røde felter = Andre medlemmers reservationer (ikke fri til reservation). Hvis du holder musen over det røde felt, kan du se, hvem der har reserveret tiden.
Blå felter = Klubarrangementer (ikke fri til reservation). Hvis du holder musen over det blå felt, kan du se oplysninger om arrangementet.
Hvordan reserverer man en bane?
Man klikker med musen i et hvidt felt svarende til den tid/bane, man vil
reservere. Feltets farve skifter nu til gul og reservationen er gennemført. Man
kan kun have én reservation (gult felt) ad gangen på bookingsiden. Systemet
afviser derfor, hvis man forsøger at lave flere.
Hvordan sletter man en
reservation?
Man klikker blot på det gule felt, som så skifter til hvidt.
Hvordan ændrer man en
reservation?
Hvis du vil ændre din reservation, skal du først slette din eksisterende
reservation. Derefter skal du lave en ny reservation. Begge dele er beskrevet
ovenfor.
Reservationsregler
Reservationsreglerne er uændrede. Systemet er derfor indrettet på
følgende måde:
Reservationsskemaet viser altid en løbende uge frem, f.eks. fra og med
onsdag til og med tirsdag. I denne periode kan du kun have én aktiv reservation
ad gangen, d.v.s. ét gult felt.
Juniorer, studerende og pensionister kan ikke reservere baner fra og med
kl. 17 mandag-fredag.
Anbefalinger
Her følger nogle gode råd. De er ikke nødvendige at følge for at kunne bruge systemet, men de vil lette brugen.
Registrér din e-mailadresse
Hvis du har lavet dit eget kodeord, men efterfølgende ikke kan huske det, har du mulighed for at få det tilsendt på e-mail. Dette kan dog kun lade sig gøre, hvis du har registreret din e-mail adresse i systemet. Vi anbefaler derfor, at du udfylder feltet med din e-mail adresse inde i dine medlemsoplysninger.
Ryd op i reservationer, du
ikke skal bruge
Husk at slette din reservation hurtigst muligt, hvis du finder ud af, at du ikke skal bruge den. Derved får vi alle så mange ledige baner til rådighed som muligt.
Ret dit kodeord
Ret dit kodeord til ét, som kun du kender. På den måde sikrer du dig at
andre medlemmer ikke opretter eller sletter dine reservationer eller ændrer
dine medlemsoplysninger eller dit kodeord for den sags skyld!
Opret bogmærker
Lav bogmærker/foretrukne til forsiden og bookingsiden på din egen computer.